Færdiggørelse af eksamensprojekt

Jeg har lavet PowerPoint oplægget, bloggen, resuméet, kildelisten, eksamensforelæsningsdispositionen færdig.
Nu er jeg klar til at printe det hele ud, og få det læst igennem nogle gange inden jeg afleverer det. Mit eksamensprojekt i fysik er næsten færdigt, og jeg mangler kun ganske få ting.
Finpudsning, renskrivning og korrekturlæsning skal nu blot foretages - og min endelige projektmappe vil være klar til aflevering.

Færdiggørelse af eksamensprojekt

Som en del af afslutningen på eksamensprojektet kørte Jesper O og jeg i BILKA i dag - her købte vi mapper og faneblade til den udprintede udgave af hele eksamensprojektet. Udover denne praktiske opgave fik vi begge skrevet såvel diskussion som konklusion på projektet. Jeg har læst hele min rappot igennem og tjekket den, så den er 100 % klar til aflevering.

Finpudsning og rapportskrivning

Idag har jeg arbejdet med renskrivning af rapporten. Jeg har skrevet resten af teorien til rapporten og færdiggjort forord til såvel rapport som det overordnede projekt. Derudover har jeg påbegyndt arbejdet til min mundtlige præsentation.
Jeg har findpudset mange af de ting, som indgår i mit projekt.
Udover det førnævnte har jeg forsøgt at skabe mig et overblik omkring hele det skrå kast og det samlede eksamensprojekt.
 Jeg har bl.a. gennemlæst meget materiale og set nogle undervisningsvideoer for at sikre mig at jeg har fået alt med i mit eksamensprojekt.

Rapport

I dag har jeg arbejdet meget med min rapport. Jeg har skrevet en del ekstra, og kommet mere i dybden med teorien. Jeg har arbejdet med vektorfunktioner og beregninger med disse. Disse beregninger har jeg lavet i samarbejde med Jesper O.
Derudover har jeg færdiggjort eksamens-oplægget som kort manuskript.
Jesper O og jeg har planlagt at arbejde videre med eksamensprojektet igen søndag d. 3 april. Udover at skrive videre på rapporten har jeg også fået større kendskab til det skrå kast i almindelighed og eksamen generelt.

Udarbejdelse af elementer til eksamensprojekt

Jeg har i dag i samarbejde med Jesper O udført en masse videre beregninger til vores projekter. Vi har gået mere i dybden med disse beregninger og vi har begge skrevet videre på vores teoriafsnit. Derudover har vi fortsat arbejdet med vores individuelle rapporter.

Analyse af det skrå kast

I dag har Jesper O og jeg skrevet en del teori omkring det skrå kast. Vi har arbejdet med at sammenligne vores egen stedfunktion med et teoretisk "perfekt" skråt kast. Derudover har vi ved hjælp af vektorer, differentiering og integrering igen lavet diverse beregninger på det skrå kast. Vi havde i sidste lektion beregnet en starthastighed, denne hastighed har vi beregnet igen i dag, men på en ny måde. Vi vælger dog at anvende den sidste metode, da den er mest præcis. Vi kan i GeoGebra se, at vores funktion passer helt præcist med den teoretiske korrekte funktion.

Jeg har anvendt viden omkring differentialregning og integralregning samt vektorer og vektorfunktioner til at lave flere beregninger omkring dette eksamensprojekt. 

Her under kan "de tre kurver" ses. Det er stedfunktionen, hastighedsfunktionen og accelerationsfunktionen. 

Hvorfor skruer bolde?

På følgende hjemmeside fandt jeg en kort artikel om hvorfor bolde skruer i luften, og hvad der forsager deres specielle måde at bevæge sig på. http://illvid.dk/spoerg-os/hvorfor-skruer-bolde

I mange sportsgrene kan man opleve, at en bold ændrer retning i luften. Hvilke kræfter er det, der indvirker på bolden?

IV nr. 13/2006 s. 7

Der er tre vigtige kræfter, som virker på en skruet bold. For det første er der tyngden, som trækker bolden nedad, og for det andet er der luftmodstanden, som virker imod boldens bevægelsesretning. Endelig er der magnuskraften, som har hovedansvaret for skruede boldes besynderlige opførsel. Den er opkaldt efter et banebrydende arbejde fra 1852 af den tyske fysiker Gustav Magnus. En bold får skru eller spin ved at blive ramt på siden af for eksempel en fodboldstøvle eller et bordtennisbat. Er bolden blevet ramt på højre side, roterer den mod uret (set oppefra) og vil på grund af magnuskraften beskrive en kurve mod venstre. Effekten skyldes Bernoullis lov, som siger, at en luftstrøm i hurtig bevægelse over en flade besidder et mindre tryk end en luftstrøm i langsom bevægelse. På højre side af bolden vil rotationen og strømmen fra luftmodstanden gå i hver sin retning og derfor sænke luftens hastighed. På venstre side vil de derimod gå i samme retning og øge luftens hastighed. Derved falder trykket på venstre side af bolden, hvorved den trækkes mod venstre. Nu er det langtfra altid, at bolde har sideskru, men magnuskraften vil påvirke dem på samme måde. Eksempelvis vil en bordtennisbold, der rammes på undersiden, trykkes opad og holde sig længere i luften.

Analyse af det skrå kast

Jeg har i samarbejde med Jesper O analyseret et skrå kast som vi i fællesskab udførte i Teknodromet. Vi arbejder med differentiering af stedfunktionen osv.