I mange sportsgrene kan man opleve, at en bold ændrer retning i luften. Hvilke kræfter er det, der indvirker på bolden?
Der er tre vigtige kræfter, som virker på en skruet bold. For det første er der tyngden, som trækker bolden nedad, og for det andet er der luftmodstanden, som virker imod boldens bevægelsesretning. Endelig er der magnuskraften, som har hovedansvaret for skruede boldes besynderlige opførsel. Den er opkaldt efter et banebrydende arbejde fra 1852 af den tyske fysiker Gustav Magnus. En bold får skru eller spin ved at blive ramt på siden af for eksempel en fodboldstøvle eller et bordtennisbat. Er bolden blevet ramt på højre side, roterer den mod uret (set oppefra) og vil på grund af magnuskraften beskrive en kurve mod venstre. Effekten skyldes Bernoullis lov, som siger, at en luftstrøm i hurtig bevægelse over en flade besidder et mindre tryk end en luftstrøm i langsom bevægelse. På højre side af bolden vil rotationen og strømmen fra luftmodstanden gå i hver sin retning og derfor sænke luftens hastighed. På venstre side vil de derimod gå i samme retning og øge luftens hastighed. Derved falder trykket på venstre side af bolden, hvorved den trækkes mod venstre. Nu er det langtfra altid, at bolde har sideskru, men magnuskraften vil påvirke dem på samme måde. Eksempelvis vil en bordtennisbold, der rammes på undersiden, trykkes opad og holde sig længere i luften.
